Kontrolleret dræning som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet

Kontrolleret dræning som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet
Projektansvarlig

Formålet er at frembringe den nødvendige dokumentation, så kontrolleret dræning kan godkendes og tages i anvendelse som et bæredygtigt virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Det skal medvirke til en omkostningseffektiv implementering af vandplanerne.

Resume
Der skal opbygges viden, så effekten af kontrolleret dræning på næringsstofudledning, næringsstofudnyttelse, miljøpåvirkning og udbytter i planteproduktionen kan kvantificeres. I udlandet er kontrolleret dræning undersøgt i forbindelse med dyrkning af vårsæd. I Danmark ønskes kontrolleret dræning kombineret med dyrkning af overvintrende afgrøder. Det er den udfordring, der adresseres i projektet.
Potentialet for kontrolleret dræning i Danmark er på kort sigt (5 år) 30.000 ha og på længere sigt (10-15 år) 400.000 ha. Drænudledningen af kvælstof forventes at kunne reduceres med 25 kg N pr. ha pr. år. På kort sigt kan det give en samlet reduktion i drænudledningen på 750 ton N pr. år. På længere sigt er potentialet 10.000 ton N.
Mange landmænd kan få en betydelig økonomisk fordel ved at anvende kontrolleret dræning som alternativ til efterafgrøder. Med aktuelle prisrelationer er gevinsten vurderet til 1.500 kr. pr. ha pr. år. Dertil kommer, at kontrolleret dræning kan forbedre næringsstofudnyttelsen ved at tilbageholde kvælstof i rodzonen. Det kan enten udnyttes til at spare på kvælstofgødningen (14 kg N pr. ha) eller høste et højere udbytte ved uændret gødskning (1,7 hkg kerne pr. ha).

Åbent Hus i demonstrationsmark med kontrolleret dræning

Arrangementet foregår torsdag den 22. november kl. 14-15.30 på Hofmansgave, Nordfyn.

Artikel: Ny drænmetode mindsker udvaskning

Artikel om kontrolleret dræning i Effektivt Landbrug den 1. december 2012 efter åbent hus arrangement på Fyn.

Projekt om kontrolleret dræning

Nyt projekt skal sikre, at kontrolleret dræning kan anvendes som virkemiddel til reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet. Kontrolleret dræning forventes at kunne reducere udledningen af kvælstof gennem dræn med 25 kg N pr. ha i gennemsnit.

Reduktion af nitratudvaskningen ved optimering af jordens denitrifikationskapacitet

Ved at styre afdræningen af marker kan vi måske få nye virkemidler til bedre udnyttelse af næringsstoffer i rodzonen samt mindre tab til vandmiljøet.

Artikel: "Reduceret nitratudvaskning med kontrolleret dræning."

Artikel i Effektivt Landbrug den 4. januar 2013

Afsluttende rapport